Viser opslag med etiketten snack. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snack. Vis alle opslag

lørdag den 12. januar 2013

Hjemmelavet bounty

Sidste weekend lavede jeg disse lækre sataner (hjemmelavet bounty), nogle dage efter var de alle lige pludselig væk, uden jeg nåede at tage billede af dem.... UPS ;-)

Opskriften er fundet på Janes blog, der kan du også se et billede af dem.

Opskriften kommer her:
½ dåse kokosmælk (du skal bruge den tykke del, så lad kokosmælken stå i køleskabet i en dags tid, og brug så den øverste tykke del).
2 store spsk kokosolie
2 spsk sukrin (mere eller mindre, alt afhængig af hvor sød du gerne vil have dem)
150 g. kokosmel (det du kan købe i f.eks. netto)
150 g. mørk chokolade (70-85 %)

Kokosmælken (den faste/tykke del) smeltes i en kasserolle sammen med kokosolien. Sukrin tilsættes og til sidst kokosmelet. Beklæd en bageform eller en rugbrødform med bagepapir eller plastikfilm og pres kokosmassen derned. Lad står i køleskabet, så den stivner og du kan skære den ud. Hvis det skal gå lidt hurtige kan du sætte den i fryseren. Når massen er stivnet og fast, så skær den ud i små/store firkanter (kom an på hvor små/store du vil have dine bountyer). Smelt chokoladen i vandbad sammen med lidt kokosolie og dyp dine små bountyer deri ved hjælp af to gafler. Køl af i køleskabet igen og spise når de er helt afkølet og chokoladen er størknet.

De er rigtig nemme at lave og de smager himmelsk! Meget bedre end de sukkerholdige bountyer du køber på tanken.

God weekend :-)

mandag den 7. januar 2013

Jeg laver sgu for lidt smoothies...

Jeg elsker at lave smoothies, men hader at skulle gøre blenderen ren igen. Det resulterer i, at jeg laver smoothies alt alt for lidt ;-)

Men i går efter træning fik jeg lyst til en smoothie. Det kom der så den her ud af:

3 store spsk fromaige Frais
1 halv avokado
En masse frosne jordbær
1 cm ingefær
1 banan
1 appelsin
1 spsk MK olie (du kan også bruge andre olie som f.eks. hørfrøolie, advokadoolie, valnødolie)



Opskriften gav mig faktisk 3-4 glas, og gjorde mig mæt og tilfreds i flere timer :-) Men jeg kom da til at gå og små spise lidt af de kanelsnegle og hjemmelavet bounty som jeg havde liggende. Ikke fordi jeg var sulten, men fordi jeg kunne. Man er jo faktisk aldrig sulten når man småspiser, så det er jo helt unødvendigt.
Nytårsforsæt nummer 1: Gå ikke og småspise!!!!!!!!!!!!!!! (suk)

Tip til en god smoothie:
- Put avokado i din smoothie. Det giver en rigtig cremet og is-agtig konsistens.
- Når smoothien er færdig put lidt olie i (og jeg snakker ikke om solsikke, oliven, majs, raps osv.), olien skal i til sidst og bare blendes en omgang. Giver et rigtig godt sundheds pift.
- Put FiberHusk i for at give smoothien lidt fibre
- Put protein pulver (jeg har endnu ikke købt noget endnu... ikke godt!) i. Det gør at du kan bruge en smoothie til et mættende måltid eller supplering til dit måltid.
- Put mandler i. Igen det giver mere mæthed i din smoothie og mandler er jo bare fantastiske!