tirsdag den 15. januar 2013

Vi alle trænger til lidt motivation...

Det er koldt og kong vinter er rigtig vendt tilbage for fuld skrue.... For tiden synes man der er endnu længere til Fitness Centeret og det er mere behagelig at blive inden for i sin lille varme hule med evt. lidt lækkert snack!

Jeg vil nu giver jer et motivations boost, - bikini sæsonen er trods alt kun 5-6 måneder væk.

Enjoy ;-)

246 Healthy Recipes That college kids can do

Reasons to be Fit

What you eat in private...

How much Fiber is in that: Fruit?! Did you know that for every gram of fiber you consumer, you burn about 30 calories!   Notice that black & raspberries are the best; pears and apples are the next, but almost half as much... Good to know to get your 25-30 grams in each day

Strong is the new skinny

42 Best ways to lose stomach fat

Yes.

Taste the Rainbow

The Dirty Dozen - 12 fruits and vegetables that have been found to contain the highest levels of pesticide residue. THE CLEAN 15 - fruits and vegetables containing the lowest amount of pesticides.

Hazelnut Crust Steelhead Trout Recipe

Source: Pinterest



søndag den 13. januar 2013

Suppe med rødbeder og porrer

I december måned var jeg hjemme hos veninde. Hun serverede den lækreste rødbede suppe, jeg fik dog ikke opskriften, men siden da købte jeg en pose rødbeder og bestemte mig for, at nu skulle der mere suppe på bordet til aftensmad. For som min veninde sagde: "Suppe er en genial måde at få flere grønsager på uden man opdager det".

Min veninde lærte mig også at komme lidt creme fraiche på toppen og drys med saltede solsikkekerne for at få lidt mere mæthed og noget af tykke på ;-)

Inden jeg startede bloggen lavede jeg en rødbede suppe med chili den var sindsyg god!!! Desværre havde jeg ikke nogle friske chili'er liggende til denne omgang suppe.

Her har du opskriften på den suppe jeg lavede i går til aftensmad:

Ingredienser: (Stor portion til ca. 4 mennesker)
2 rødbeder
1½ porre
2 rødløg
4 gulerødder
4 fed hvidløg
Ingefær (jeg ved ikke hvor meget jeg tog, fik ikke målt det af - ca. 1 cm)
1 tsk karry
1 spsk Herbamare Øko urtebouillon

Kom lidt kokosolie i en stor gryde og svitse løg samt hvidløg sammen med karryen. Skær grønsagerne i stykker og kom dem i gryden sammen med bouillon. Hæld vand i, så grønsagerne er dækket og lad det hele simre/små koge i ca. 30 min, eller til grønsagerne er godt møre og du kan stykke en gaffel igennem gulerødderne eller rødbederne.
Brug en stavblender til at blende grønsagerne til en suppe.

Velbekommen

Velbekommen

Tilbehør: En klat fromage frais (det var hvad jeg havde i køleskabet, du kan sagens bruge skyr eller creme fraiche) og saltede solsikkekerner

Ristede og saltede solsikkekerner
Kom lidt olie eller kokosolie på en pande, varm den op. Hæld så mange solsikkekerner på som du ønsker, og drys med lidt salat (Himalaya salt er rigtig godt men pas på du ikke kommer for meget salt på). Rør rundt, blev ved med at røre et par gange ind til solsikkekernerne er blevet ristet og fået en lysebrun farve.

Tip: 
- Kæresten var rigtig vild med, at der var chili i den tidligere suppe jeg lavede. Jeg fik pænt besked på at sige, at der skal chili i, det gør suppen lidt bedre.
- Denne opskrift er vejledende, dvs. jeg har bare taget de grønsager jeg havde tilbage, som jeg synes ville være godt i en suppe. Det gode ved suppe er, at det er kun fantasien der sætter grænser. Tøm bare køleskabet for grønsager og lav en suppe ;-)
- De ristede og saltede solsikkekerner er rigtig gode som snack når sukker trangen melder sig, eller når man skal hygge til en god film. Du kan også riste og salte græskarkerner.
- Til dagens frokost kom jeg en stor håndfuld rejer (optøet fra frost) i suppen, for at få lidt protein efter dagens træning. Det fungerede rigtig godt.

Min dag i mad #1

Dette indlæg vil blive det første af mange indlæg, hvor jeg vil give jer et lille indblik i hvad jeg spiser på en dag.

Min dag i mad lørdag d. 12 januar 2013 så således ud:

Morgenmad:
Jeg sov lidt længe (det var jo lørdag) og trænede om formiddagen, så min morgenmad portion er ikke så stor, da jeg spiste den ca. 1 - 1½ time inden træningen.
Træningen bestod af en times puls/styrke med en af ynglings instruktørerne i FW.

Et scrambled æg vendt i pesto fra Løgismose med revet mozzarella ost på toppen
Tilbehør: 1 snack peber

Frokost:
Jeg spiste frokost lige efter træning. 
 Torskerognssalat med appelsin (opskrift kommer senere)
Jeg spiste lidt mere end denne ene portion for jeg var godt nok sulten efter træning :-)

Eftermiddags snack:
Jeg er stadig på afvænning fra kager og andre søde sager, så jeg tog et æble, nødder & en dadel som snack. Af nødder var det mandler og parannødder (mums de er gode). 

Aftensmad:
Denne lækre supper fortjener et indlæg for sig :-)


Dernæst vil jeg gerne bytte lejligheden til at fortælle jer, at jeg er halvvejs i mit mål om at holde mig væk fra kager og søde sager indtil på fredag d. 18 januar. Jeg har været clean de sidste 5 dage, og det er gået overraskende godt. Jeg kan mærke, at jeg er meget fokuseret på at holde det. Dog går jeg rundt med en lille survival kit i tasken især når jeg er på arbejde, specielt til togturen hjem.

Min survival kite har bestået af lidt gojibær, mandler og parannødder.

Jeg har bestemt mig for, at jeg skal prøve at skære ned på nødderne og frugt i den kommende uge. Det skal ikke tage overhånd når jeg kompenserer for søde sager. Jeg er meget sukker sensitiv. Det betyder, at der skal ikke særlig meget til før mit blodsukker stiger i vejret og jeg har lyst til mere. Det mærker jeg meget når jeg spiser frugt og nødder.
Nødder er fyldt med det sunde fedt, men at spise for mange nødder hjælper ikke på mavefedtet, det har nærmest den modsatte effekt (Så hold jer til en håndfuld nødder per dag).

Bonus: vægten falder og jeg er tilbage på det jeg vejede inden jul... JUBIII
Det kan godt betale sig at tage et sukker break en gang i mellem.

lørdag den 12. januar 2013

Hjemmelavet bounty

Sidste weekend lavede jeg disse lækre sataner (hjemmelavet bounty), nogle dage efter var de alle lige pludselig væk, uden jeg nåede at tage billede af dem.... UPS ;-)

Opskriften er fundet på Janes blog, der kan du også se et billede af dem.

Opskriften kommer her:
½ dåse kokosmælk (du skal bruge den tykke del, så lad kokosmælken stå i køleskabet i en dags tid, og brug så den øverste tykke del).
2 store spsk kokosolie
2 spsk sukrin (mere eller mindre, alt afhængig af hvor sød du gerne vil have dem)
150 g. kokosmel (det du kan købe i f.eks. netto)
150 g. mørk chokolade (70-85 %)

Kokosmælken (den faste/tykke del) smeltes i en kasserolle sammen med kokosolien. Sukrin tilsættes og til sidst kokosmelet. Beklæd en bageform eller en rugbrødform med bagepapir eller plastikfilm og pres kokosmassen derned. Lad står i køleskabet, så den stivner og du kan skære den ud. Hvis det skal gå lidt hurtige kan du sætte den i fryseren. Når massen er stivnet og fast, så skær den ud i små/store firkanter (kom an på hvor små/store du vil have dine bountyer). Smelt chokoladen i vandbad sammen med lidt kokosolie og dyp dine små bountyer deri ved hjælp af to gafler. Køl af i køleskabet igen og spise når de er helt afkølet og chokoladen er størknet.

De er rigtig nemme at lave og de smager himmelsk! Meget bedre end de sukkerholdige bountyer du køber på tanken.

God weekend :-)

onsdag den 9. januar 2013

Sukkerafvænning dag 1

My name is Camilla and I am a sugarholic!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!


I går aftes efter en kæmpe sukker-rus besluttede jeg mig for, at jeg skal holde mig fra sukker (søde sager, som kager, slik og chokolade også det sukker frie af slagsen) i en lille periode.
Jeg tager kampen op mod min sukker fjende!

I går aftes mellem kl. 18-22 blev jeg forvandlet til et sukker monster uden lige, og jeg er meget pinlig over det. Efter arbejde gik turen forbi føtex bageren, hvor der blev købt et pølsehorn, en scones med chokolade og en kanelgiffel :-( På vej jeg gik jeg også en tur i Fakta, men gik heldigvis tomhændet derfra.
Da jeg så fik af vide aa Kæresten ikke ville komme hjem før meget sent, sad jeg på sofaen og tænkte: "Ej, det er for dumt bevidst at gå ned i Netto og købe noget mere junk" Det værste ved det hele var, at jeg havde lyst til mere... (mere vil have mere). Nu hvor Kæresten ikke var hjemme, kunne jeg jo bare skeje ud som jeg havde lyst til. Så jeg besluttede mig for, at jeg skulle da ned at handle, havde alligevel planlagt at handle onsdag formiddag, men jeg kunne da lige så godt gøre det kl. 20:30 en tirsdag aften (for så havde jeg en god grund til at købe junk). Mig op på cyklen og ned i Netto. Jeg handlede det nødvendige og gik ellers rundt som en idiot i 10 min (jeg er dårlig til at tage beslutninger) og endte med at tage en pose kanelgifler og 1 pakke toffy pops. 1 pakke snøfler var også tæt på at ryge med, men jeg lagde den på plads igen.
Alt mens jeg står i køen og skal til at betale er jeg jo udenmærket godt klar over, at det er dumt og gør ikke noget godt for mig på nogen måde. Men der var ingen til at stoppe mig og jeg var ikke selv i stand til at stoppe mig selv.
Nåede også lige at spise 4 toffy pops kiks på vej hjem på cyklen. Ja jeg var langt ude!!!!
Aftenen endte med at hele pakken med toffy pops var væk sammen med halvdelen af kanelgiflerne. Da Kæresten kom hjem gik jeg til bekendelse med et samme og beordrede ham til at fjerne kanelgiflerne fra mig og spise resten.

Så udfordringen som jeg offentliggjorde i går blev lavet med total oppustede mave og et råb om, at nu var det nok!

Jeg er udmærket godt klar over, at jeg ikke skal sætte urimelige mål om hvor lang tid jeg skal være sukkerfri (frugt er undtaget), det kommer der ikke noget godt ud af.
Jeg elsker kager og andre søde sager så jeg har ikke lyst til at udelukke det for evigt og altid, det bliver jeg ikke lykkelig af.
Jeg bliver lykkelig af ikke at være styret af kager og søde sager! 

Kæresten og jeg holder hans fødselsdag for familien d. 18 januar, så der har jeg sagt til mig selv, at den aften bliver min cheat aften. Der er nemlig en anledning til at spise søde sager. Der er ingen anledning til, at jeg sidder hjemme en tirsdag aften og dropper aftensmaden for at æde mig til oppustelig mave og dårlig mave (ja der er sgu flere minusser ved et sukker orgie end plusser)

Efter d. 18 januar kan jeg sætte mig et nyt og realistisk mål for hvornår den næste anledning til søde sager er.

Jeg er overbevidst om, at jeg bør begrænse mine søde sager (også de sukker frie) til når der er en god anledning til at spise det. Hygge er ikke en anledning, for så kunne jeg gå amok hver aften.

Jeg var meget i tvivl om jeg skulle dele det her med jer (det er ikke første gang jeg har gået sådan amok), da jeg synes det er dybt pinligt, ulækkert og klamt. Men jeg vælger at være total ærlig, for at I kan få et realistisk billede af hvem jeg er. Jeg er sikker på, at jeg ikke er alene om at være afhængig af noget.

Dag 1 er i fuld gang og jeg har endnu ikke nogen svedture, men det kommer nok i aften ;-)

Jeg har lavet mine 100 mavebøjninger for i dag, har du???

Opfølgning på sukkerafvænningen skal nok komme de kommende dage.






tirsdag den 8. januar 2013

Udfordring #1

Hvem er med på en udfordring?!?!

Sidste år omkring denne tid eller lidt senere på året offentliggjorde Helsematilde en udfordring. Den var meget enkel, lav 100 mavebøjninger om dagen og blev bikiniklar til sommer.
Jeg hoppede med på den, og lavede 100 mavebøjninger (25 lige, 25 til den ene side, 25 til den anden side og 25 for den nederste del) hver morgen i flere måneder. Jeg synes helt klart jeg kunne se forskel.

Nu vil jeg starte op igen.... Så fra i morgen af laver vi alle 100 mavebøjninger hver dag. 
Gør det lige efter du er stået op eller lige før du går i seng. Hvis du laver mavebøjninger til træning tæller det ikke med, - det er bare bonus ;-)

Er I friske? - jeg er i hvert fald, nu skal den mave strammes op!
Husk dog forsat at lave noget cardio (Konditions træning) for ellers kan man ikke se de mavemuskler i får.

Her kommer lidt motivations billeder til at starte op på:

Bridge and sissor crunch. Works back, legs, butt, arms and abs. 5 reps each side. 3 sets.

Do this routine before every shower: 50 jumping jacks, 5 pushups, 20 crunches, 20 mountain climbers, and 30 second plank. I like the idea of doing it before every shower, then it is easier to become part of a routine.

Five Healthy "It" Foods
Source: Pinterest

mandag den 7. januar 2013

Inspiration & Instagram

Så har jeg fået opdateret fanen Inspiration. Så skynd jer at hoppe der over og se hvad der inspirerer mig hver dag. Siden vil løbende blive opdateret!

Jeg vil også gerne bruge lejligheden til at reklamere lidt for min instagram CamillaIna. Følg mig og se mine og andre sjove menneskers billeder :-)

Nu vil jeg tage et smut på strøget og senere venter en times boksetræning med gymnastikpiger!
God mandag til jer alle :-)



Source: Tumblr

Jeg laver sgu for lidt smoothies...

Jeg elsker at lave smoothies, men hader at skulle gøre blenderen ren igen. Det resulterer i, at jeg laver smoothies alt alt for lidt ;-)

Men i går efter træning fik jeg lyst til en smoothie. Det kom der så den her ud af:

3 store spsk fromaige Frais
1 halv avokado
En masse frosne jordbær
1 cm ingefær
1 banan
1 appelsin
1 spsk MK olie (du kan også bruge andre olie som f.eks. hørfrøolie, advokadoolie, valnødolie)



Opskriften gav mig faktisk 3-4 glas, og gjorde mig mæt og tilfreds i flere timer :-) Men jeg kom da til at gå og små spise lidt af de kanelsnegle og hjemmelavet bounty som jeg havde liggende. Ikke fordi jeg var sulten, men fordi jeg kunne. Man er jo faktisk aldrig sulten når man småspiser, så det er jo helt unødvendigt.
Nytårsforsæt nummer 1: Gå ikke og småspise!!!!!!!!!!!!!!! (suk)

Tip til en god smoothie:
- Put avokado i din smoothie. Det giver en rigtig cremet og is-agtig konsistens.
- Når smoothien er færdig put lidt olie i (og jeg snakker ikke om solsikke, oliven, majs, raps osv.), olien skal i til sidst og bare blendes en omgang. Giver et rigtig godt sundheds pift.
- Put FiberHusk i for at give smoothien lidt fibre
- Put protein pulver (jeg har endnu ikke købt noget endnu... ikke godt!) i. Det gør at du kan bruge en smoothie til et mættende måltid eller supplering til dit måltid.
- Put mandler i. Igen det giver mere mæthed i din smoothie og mandler er jo bare fantastiske!


søndag den 6. januar 2013

Kanelsnegle!!!!!!!

I går gik jeg så i gang i køkkenet, og resultatet blev til kanelsnegle og hjemmelavet bounty (sidste nævnte kommer på et andet tidspunkt)

Jeg elsker kanelsnegle, jo mere snasket og fedtet de er, jo bedre. Ulækkert men sandt.

Jeg er meget inspireret af madbanditten i min bagning, da hun har formået at lave mange lækre opskrifter om til en mel/sukker fri udgave.
Hvis I ikke allerede har været forbi hendes blog, så gør jer en stor tjeneste og gør det. Her kan I også blive meget klogere på livstil LCHF, som jeg har taget til mig på bedst mulig vis.

Da jeg så en dag faldt over Janes (madbanditten) version af snaskede syndige kanelsnegle uden korn og sukker, ja så blev de straks tilføjet til min to do liste.

Jeg ændrede et par ingredienser i forhold til hvad jeg havde i skabene.

Min opskrift til omkring 20-25 små snegle
5 æg (4 æg + 1 blomme til dejen og 1 hvide til pensling)
1 spsk sukrin
1 spsk Sukrin Gold
50 g smeltet smør
1 dl fromaige frais 0,2 %
En halv tsk kanel
4 spsk Husk/FiberHusk (Jeg brugte den grønne pakke)
1½ del kokosmel (den fiberrige)
2 tsk bagepulver

Fyld
80 g blødt smør
1-2 spsk kanel
1-2 spsk Sukrin Gold

Pisk æg, sukrin og sukrin gold sammen. Tilsæt fromaige frais og det smeltede smør og pisk igen. Bland kanel, Husk, Kokosmel og bagepulver i og lad dejen hvile i 10 min. I løber af de 10 minutter, suger fibrene fra loppefrøskallerne og kokosfibrene væsken til sig, så du får en dej, der næsten er til at håndtere med fingrene.

Mens dejen står i de 10 min, bland fyldet med fingerne, til smørret ikke længere ses.

Udfordringen er så når kanelsneglene skal rulles. Jeg delte min dej i to og rullede den ene del flad med en kagerulle mellem to stykker bagepapir. Fjernede forsigtigt det øverste bagepapir og smurte halvdelen af fyldet på med fingrene.


Det er lidt svært da dejen er meget klistret men det lykkes. Rul dejen forsigtigt, samtidig med at du fjerne bagepapiret. Dejen klistrede til bagepapiret, men brug fingerne hvis det er, og sæt dejen sammen igen hvis den går i stykker. Til sidst havde jeg en lille fin rulle.

Skær stykker af rullen og ligge dem over på en bageplade. Pres dem flade og pensle dem med æggehviden fra det ene æg. De skal have 12-15 min i ovnen ved 175 grader.

Derefter gentog jeg det samme med den anden halvdel af dejen.

De ligner nok ikke bagerens snegle, men de smager himmelsk!
Velbekommen og glædelig søndag :-)



Jeg glemte i mit forrige blog indlæg at introducere jer for Sukrin Gold. Dette sødemiddel er den nye i sukrin klassen. Sukrin Gold minder meget om brun farin, og kan derfor nemt erstatte det i opskrifter. Samtidig kan man erstatte kokossukker med Sukrin Gold for at få en mere low carb bagning. Kan købes hos viivaa.dk
Billedet er taget fra viivaa.dk 



Kan man virkelig bage ugen mel og sukker?!

Ja det kan man, og heldigvis siger jeg bare ;-)

Jeg er lidt af en shopaholic... en dagligvare shopaholic. Jeg elsker at handle ind i et supermarked, jeg hygger mig virkelig med at gå rundt i alle gangene og kigge på alle de forskellige madvarer. Det er nok en af grundende til at, Kæresten ikke så tit er med ude at handle, selvom jeg synes det vil være hyggeligt at vi gjorde det sammen :-) Netto er og bliver mit ynglings supermarked!

Det her er nok lidt for underligt, men jeg kan rigtig godt lide at gå i helsekortforretningerne bare for at kigge :-) I helsekortforretningerne kan man få alle de ting man skal bruge for at bage uden mel og sukker plus en masse andet sjove og sunde ting.

Hvordan er det så muligt at bage uden mel og sukker?
Et must have i skabene hvis du gerne vil bage syndigt og lækkert uden efterfølgende at have oppustet mave og have ædt hele kagen på samme dag som du bagte den (det kender vi vist alle ;-)) er:
- Mandelmel
- Kokosmel (Den fiberrige)
- Sødemiddel
- FiberHUSK
Samtidige hvis du gerne vil bage "raw" så er nødder også altid godt at have meget af på lager.

Mandelmel:

Mandelmel er er rigtig godt alternativ til hvedemelet.
Det er ikke nogen hemmelighed at alt det hvide (såsom hvede og sukker) ikke går noget specielt godt for din krop og energiniveau. For mit vedkommende får det mig også til at spise endnu mere, hvilket er helt unødvendigt.
Hvis du bliver oppustet af at spise for meget brød (især det hvederige brød), så lav dit eget brød med mandelmel i stedet for hvedemel. Du kan straks mærke forskel.

Kokosmel (Den fiberrige) 


Her mener jeg ikke det almindelig kokosmel man kan få i alle supermarkeder.
Dette kokosmel er meget fint i det, og er et perfekt supplement/alternativ til mandelmelet. Igen er det også et alternativ til hvedemelet.
Ligesom mandelmelet er kokosmelet glutenfrie og har et lavt indhold af kulhydrater.

Sødemiddel:
Sødemiddel er en helt jungle for sig. Der er mange forskellige slags sødemidler nogle bedre end andre.
Jeg bruger normalt Sukrin, da det ser ud og føles som sukker, og derfor er nemmere at bruge som erstatninger for rigtig sukker i opskrifter.
Det mange sødemidler har til fælles er, at de har en eftersmag, som nogle måske lige skal vende sig til.
Det findes sødemidler som Sukrin, Sukrinmelis (God erstatning for flormelis) Stevia, Sukrin+ (en kombination af sukrin og stevia), Agavesirup, Yaconsirup.
Der finder sikkert også en masse andre som jeg ikke har nævnt her.

Jeg har Sukrin, Sukrinmelis, Stevia (fortrækker dog sukrin) og Agavesirup stående.
Honning kan også bruges som sødemiddel, men man skal være opmærksom på, at det indholder mange flere kalorier end f.eks. agavesirup.

FiberHUSK

 

FiberHusk også kaldet loppefrøskaller er essentielt i bagning til at give flere kostfibre. Samtidig er det også med til at give en bedre konsistens i brød og kager som er bagt uden hvedemel. Begge af produkterne (billede) kan nemt erstatte hinanden.
Jeg bruger somme tider også fiberHusk i smoothies, for at få flere fibre.

Hvis du ønsker at bage uden mel og sukker er det vigtigt, at disse produkter indgår i dit basis lager. Produkterne er dyre hvis man skal sammenligne med almindeligt mel og sukker. Men til gengæld kan du med god samvittighed tage et ekstra stykke brød med ost eller et stykke kage. For mig er det alle pengene værd!!

Produkterne kan købes på viivaa.dk, i helsekostforretningerne, matas (sukrin, sukrinmelis) og i større supermarkeder som Føtex (FiberHusk)

Billederne er taget fra viivaa.dk, hvor du kan købe alle de nævnte varer. Nemt og bekvemt, så der er ingen undskyldning.

lørdag den 5. januar 2013

Vi starter med en opskrift

Min lørdag har stået i køkkenets tegn.
Da jeg snart skal flytte til USA, har jeg fået besked om fra kæresten, at der skal ryddes ud i køkkenskabene. Det gav anledning til at bage lidt uden sukker og mel.
Resultatet får I i morgen (Teaser).

Jeg vil hellere starte med at dele en nem og simpel ret til aftensmad.
Frikadeller eller bare deller kan laves på alle mulige forskellige måder, men jeg leger lidt med at få mere grønt ind i hverdagen uden rigtig at bemærke det.
Således bestod fredagens aftenmad af rødbede-kyllingedeller med en rødkålsalat til. Nemt og hurtigt er kodeordet.

Rødbede-kyllingedeller

400g hakket kyllingekød
1 stor rødbede
1 stor spsk sennep (Det er ikke alt sennep der kan bruges, find en uden sukker - jeg brugte Maille Dijon)
1 cm revet ingefær
1 æg
1 tsk Fiber Husk (den grønne)

Bland alle ingredienserne og lad det trækker i et par minutter (eller lav blandingen inden træning og stil den på køl)
Form dellerne med en ske og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Steg dem i ovnen ved 200 grader. Jeg tog ikke tid, men tog dem ud da kyllingkødet var stegt.
Alternativ: Steg dem på panden i smør eller kokosolie.


Lige det eneste billede jeg har af retten.

Normalt steger jeg altid deller på panden, men jeg fik ideen til at sætte dem i ovnen af Tatjana, for som hun selv nævner så har man frie hænder til at lave andre ting, såsom tilbehøret rødkålsalat.
Jeg lavede farsen til dellerne inden jeg skulle til 1 times bodyfit (FW Forum) med en af ynglings trænerne Camille Wagner. Efter en december måned med lidt for mange julegodter og sygdom, er det hårdt men godt at træne igen.

Rødkålsalaten bestod bare af rødkål (surprise), appelsin skåret i tern og lidt valnødder.


Mit første blogindlæg!

Så er jeg i luften!!!!

Velkommen til min blog.

Jeg må først ligge ud med at sige at "projekt blog" er et meget stort spring for mig og temmelig grænseoverskridende. Men ville ens liv ikke være for kedeligt hvis man ikke bryder nogle grænser en gang i mellem?!?

Hvordan fik jeg så ideen om at være blogger... Ja det startede ved egentlig med at jeg selv begyndte at blive en ivrig blog læser. Stille og roligt opdagede jeg en helt ny og indspirende verden hvor jeg blev klogere på kost, motion og livstilændringer.
Efter selv at have gennemgået det man kalder en livstilændring, begyndte jeg at dele min kost og motion med veninder og familie. Det resulterede i, at jeg begyndte at inspirere mine nærmeste ligesom jeg selv er blevet inspireret af de blogs jeg læser. Det med livstilændring tager vi i et blogindlæg for sig!
Da nogle af mine veninder sagde: "Camilla skal du ikke snart til at lave en blog", så begyndte jeg selv mentalt at forbedre mig på, at det nok var den vej jeg skulle gå.

Det er ret så grænseoverskridende for mig at skulle begynde at dele noget af mig selv, da jeg er en meget privat person. Nu kaster jeg mig ud på dybt vand, - det skal man sgu også gøre en gang i mellem. Det der giver mig sommerfugle i maven er, at jeg kan være med til at inspirere andre mennesker ligesom jeg bliver det når jeg læser blogs. Det er nok til at jeg byder jer alle velkommen til mit univers.

Så hvorfor ikke starte år 2013 men en blog :-) (Selvom selveste Dronningen nævnte i sin nytårtale, at vi burde være mere offline)