søndag den 13. januar 2013

Suppe med rødbeder og porrer

I december måned var jeg hjemme hos veninde. Hun serverede den lækreste rødbede suppe, jeg fik dog ikke opskriften, men siden da købte jeg en pose rødbeder og bestemte mig for, at nu skulle der mere suppe på bordet til aftensmad. For som min veninde sagde: "Suppe er en genial måde at få flere grønsager på uden man opdager det".

Min veninde lærte mig også at komme lidt creme fraiche på toppen og drys med saltede solsikkekerne for at få lidt mere mæthed og noget af tykke på ;-)

Inden jeg startede bloggen lavede jeg en rødbede suppe med chili den var sindsyg god!!! Desværre havde jeg ikke nogle friske chili'er liggende til denne omgang suppe.

Her har du opskriften på den suppe jeg lavede i går til aftensmad:

Ingredienser: (Stor portion til ca. 4 mennesker)
2 rødbeder
1½ porre
2 rødløg
4 gulerødder
4 fed hvidløg
Ingefær (jeg ved ikke hvor meget jeg tog, fik ikke målt det af - ca. 1 cm)
1 tsk karry
1 spsk Herbamare Øko urtebouillon

Kom lidt kokosolie i en stor gryde og svitse løg samt hvidløg sammen med karryen. Skær grønsagerne i stykker og kom dem i gryden sammen med bouillon. Hæld vand i, så grønsagerne er dækket og lad det hele simre/små koge i ca. 30 min, eller til grønsagerne er godt møre og du kan stykke en gaffel igennem gulerødderne eller rødbederne.
Brug en stavblender til at blende grønsagerne til en suppe.

Velbekommen

Velbekommen

Tilbehør: En klat fromage frais (det var hvad jeg havde i køleskabet, du kan sagens bruge skyr eller creme fraiche) og saltede solsikkekerner

Ristede og saltede solsikkekerner
Kom lidt olie eller kokosolie på en pande, varm den op. Hæld så mange solsikkekerner på som du ønsker, og drys med lidt salat (Himalaya salt er rigtig godt men pas på du ikke kommer for meget salt på). Rør rundt, blev ved med at røre et par gange ind til solsikkekernerne er blevet ristet og fået en lysebrun farve.

Tip: 
- Kæresten var rigtig vild med, at der var chili i den tidligere suppe jeg lavede. Jeg fik pænt besked på at sige, at der skal chili i, det gør suppen lidt bedre.
- Denne opskrift er vejledende, dvs. jeg har bare taget de grønsager jeg havde tilbage, som jeg synes ville være godt i en suppe. Det gode ved suppe er, at det er kun fantasien der sætter grænser. Tøm bare køleskabet for grønsager og lav en suppe ;-)
- De ristede og saltede solsikkekerner er rigtig gode som snack når sukker trangen melder sig, eller når man skal hygge til en god film. Du kan også riste og salte græskarkerner.
- Til dagens frokost kom jeg en stor håndfuld rejer (optøet fra frost) i suppen, for at få lidt protein efter dagens træning. Det fungerede rigtig godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar